Roklubben Skjold blev grundlagt i 1887 og har siden udviklet sig fra en lille roklub med få både til en af Danmarks større roklubber. Med klubhus i Svanemøllen siden 1957 og et stærkt fokus på roning, fællesskab og frivillighed er Skjold i dag et aktivt og inkluderende klubfællesskab for alle som ønsker at udnytte de muligheder roningen giver på tværs af generationer.
Roklubben Skjold blev stiftet i 1887 af en kreds af unge mænd, som – med få undtagelser – ikke havde stor erfaring med sport. De fleste kendte til gymnastik fra skoletiden, men sport i bredere forstand var dengang noget helt nyt for dem. Alligevel blev de grebet af tidens spirende interesse for friluftsliv og idræt – og herfra voksede idéen om at danne en roklub.
Det var dog ikke først og fremmest sportsbegejstring, men snarere fællesskab og handlekraft, der førte til klubbens stiftelse. Gruppen kendte hinanden fra foreningen Agitationen, som de havde dannet i 1880’ernes politisk livlige år. Her havde de lært, at man sammen kunne skabe resultater – en erfaring, der blev grundstenen i det nye initiativ.
De tre stiftere
Bag initiativet stod tre unge, driftige mænd:
|
|
|
|
|
Viggo Jørgensen forvalter |
Helge Kjeldskov, kontorist |
Svend Kjeldskov, bankassistent |
De havde allerede vist lederskab i tidligere sammenhænge, og deres engagement og evne til at samle folk blev afgørende for klubbens første år. Da de fremlagde planen om at danne en roklub, var interessen så stor, at omkring 60 aktive medlemmer meldte sig fra starten – et imponerende tal for tiden.
Fra idé til virkelighed
Inspirationen til Roklubben Skjold kom, da Københavns Gymnastikforening – hvor både Viggo Jørgensen og Svend Kjeldskov var medlemmer – besluttede at ophøre med roning og sælge sine fire kaproningsbåde. Det blev gnisten, der tændte idéen om en ny klub.
Et første møde mellem medlemmer af både Københavns Gymnastikforening og Agitationen førte ikke til noget konkret. Men kort efter besluttede Agitationens bestyrelse – de tre førnævnte herrer – at tage sagen i egen hånd. De sikrede økonomisk støtte, købte de fire både og lejede bådehuset ved Militærbadeanstalten på Langelinie. Dermed var Roklubben Skjold en realitet.
Navnet og de første år
Oprindeligt fik klubben navnet Agitationens Sports Klub og optog kun medlemmer fra foreningen Agitationen. Men da man søgte optagelse i Dansk Forening for Rosport, blev det nødvendigt at ændre navnet. Forbundet ønskede ikke klubber med politisk klang, og derfor blev navnet ændret til Roklubben Skjold.
Samtidig blev reglerne ændret, så også personer uden for Agitationen kunne blive medlemmer – dog stadig med de oprindelige medlemmer som førsteprioritet. Allerede i 1888 blev vedtægterne igen justeret, så enhver hæderlig mand over 18 år kunne optages.
Fra bådhus til fællesskab – Skjold i det 20. århundrede
Da klubben i 1957 byggede sit nye klubhus i Svanemøllen, tog udviklingen fart. Medlemstallet voksede eksplosivt, og i en periode var Roklubben Skjold Danmarks største roklub – med op mod 1.000 medlemmer.
Der blev afholdt store fester med populære orkestre og sangere som Defenders og Annisette, og klubben summede af liv både på land og til vands.
For at få flere kvinder med til festerne lavede man kreative kampagner – blandt andet med foldere, hvor der stod “Sæt X i kalenderen, piger”. Kvinder kunne komme ind til halv pris, hvis de meldte sig ind i klubben. Hvad ingen havde forudset var, at mange af dem faktisk dukkede op igen til foråret – klar til at lære at ro.
Det var ikke alle, der syntes, det var en god idé. Dengang var onsdag aften helliget herrerne, der mødtes i røgfyldte lokaler for at spille kort og fortælle historier – og tanken om kvinder i bådhallen var for nogle næsten utænkelig.
Men på sene, livlige generalforsamlinger blev der indgået et kompromis: hvis nogle medlemmer ville stå for at indrette omklædning og bad til kvinderne, så måtte de gerne være med. En gruppe håndværkere i klubben tog udfordringen op og skabte et lille hjørne af bådehallen, hvor kvinderne kunne klæde om – og dermed begyndte et nyt kapitel i klubbens historie.
Kastanjetræet på bådepladsen, som blev plantet symbolsk dengang, voksede – og det gjorde kvindernes rolle i klubben også. I 1976 valgte Skjold sin første kvindelige formand, og siden da har kvinder spillet en central rolle i klubbens liv og udvikling.
Fællesskabet lever videre
Roklubben Skjold har i mere end 138 år været et sted, hvor mennesker mødes på tværs af alder, baggrund og erfaring. Her har venskaber, partnerskaber – ja, endda ægteskaber – fået deres begyndelse på vandet og i bådhallen.
Fællesskabet og kærligheden til roning binder stadig medlemmerne sammen den dag i dag. Mange vender tilbage år efter år, og nye roere bliver hurtigt en del af traditionen.
Roning i Skjold er mere end sport – det er en livsstil.
Velkommen til Roklubben Skjold.